Viskerarme til 146
: 07 okt, 2003 19:16
Er du træt af Alfas mystiske viskerarme på de ældre 146-modeller findes der en udmærket løsning fra de tidlige Fiat Tipo modeller. Der er tale om "normale" viskerarme hvor hele viskeren skiftes i stedet for kun viskerbladet som på Alfas type. De er oven i købet noget billigere og muliggør en mere liggende stilling af højre visker, noget der altid har irriteret mig på denne model.
Når viskerne monteres virker det lidt mærkeligt, idet viskerarmens nav ikke har fortanding. Fortandingen i navet formes først når viskerarmen monteres. Det er derfor meget vigtigt, at spindlerne på bilen står i "neutral" stilling før montage. Det gøres ved at køre et par slag med viskermotoren efter de gamle viskere er afmonteret. Monter herefter viskerne som ønsket, dvs. så den venstre ligger parallelt med forrudens underkant, og den højre viskers spids netop ligger indenfor rudens kant. Spænd forsigtig viskerne fast med en 13-er ringgaffel indtil fortandingen i navet er dannet og viskernavet ligger godt an mod spindlerne.
Pas på med at åbne motorhjælmen mens viskerne er vippet op. Det går heller ikke med Tipoviskerarmene..... (Jeg har en flot lakafskrabning på motorhjælmens kant)
Ovennævnte løsning tror jeg også fungerer på 155-modellerne, da det ser ud til at være samme type visker.
Hilsen Morten
4630