Hej Ronnie
Der har, som dine kollegaer siger, været en del problemer med 156´eren ja.
Man kan give skylden til bilen eller man kan give ejeren/brugeren skylden. 156´eren blev en kæmpe salgssucces som firmabil allerede i ´97 da den blev introduceret. Andre købte bilen fordi den var køn og enkelte fordi de virkelig kunne mærke at hér var noget helt specielt. 156´erens køreegenskaber og tidsløse design havde fundet en sådan harmoni at der er blevet talt om at den bliver en klassiker med årene. Det er jo en ære i sig selv.
Mange har haft en del ærgelser idet værkstederne har været nogle umuligusser til at udføre service og vejlede brugerne.
Det har resulteret i at mange firmabiler har kørt forholdsvis få kilometer inden motoren skulle skiftes helt. En motor bruger en smule olie, det har mange bilejere ingen anelse om og kører derfor gladeligt 20000 km mellem hvert service uden at så meget som kikke på oliepinden. Og en Alfa 156 er som bekendt temmelig omdrejningsvenlig, så man kan jo selv gøre regnestykket når en motor med 5 - 7000 omdr/m kører med et minimum af olie.
Knastforstillere der klapre som en dieselmotor, usikkerhed omkring tandremsskift og som nævnt oliepåfyldning har været årsag til de fleste ærgelser.
Passer man sin bil, og en Alfa Romeo skal have lige så meget omsorg som din kone (måske lidt mere), d.v.s. at det ikke kun er onsdag eller lørdag du lige kan nuldre hende i 10 min. for at tilfredsstille hende, der skal lyttes efter alle de små underlige lyde og tegn på trætheder. Måske konen også kan blive helt glad for dig igen når øvelsen kommer [;)]
Nå men seriøst så er der skrevet stolpe op og stolpe ned her på sitet hvis du lige kikker siderne igennem. Der er simpelthen for meget til at gentage. Men læg lige mærke til at der er flere sider under hvert topic.
Desuden kan jeg anbefale dig at kikke på sitet
www.cuoresportivo.dk , melde dig ind (gratis) og læse de indslag igennem der ligger der. Det er et ægte Alfist site og du vil med garanti altid kunne få et svar. Ligesom her er der sider i overflod omkring valg af bil, motorproblemer og meget mere. Sågar endda farvevalg.
En Alfa 156 er jo en nyere bil, så vær på vagt overfor de aller billigste, der er som regel en grund til at de er billige.
En 156 fra ´99 skal du kikke efter følgende :
Km stand / afholdte serviceintervaller
Tandremsskifte HVERT 3. ÅR eller 80000 km (skal overholdes uanset motorstørrelse) inkl. remstrammerhjul, få det dokumenteret.
Knastforstillere (ikke vitalt men larmer)
Bærearmsbøsninger for/bag samt stræbearmsbøsninger og stabilisator
Bremser for/bag
Køler
Klimaanlæg, check det grundigt (dyrt at reparere)
Rust under forskærme (bund)
Rust bag støddæmpere i forreste hjulkasse (svært at komme til)
Rust ved samling af bundplader (under føresæde)
Udstødningssystem (især forreste, flexrør på forrør)
Vand i tændrørsbrøndene (få løftet dækslet og afmonter hætter) Nye tændrør koster 1660 kr. (1100 i Tyskland) + ? hvis hætterne er defekte
Forrude for stenslag og kant for rust (især ved tag)
Almindelig gennemgang af elektriske installationer (har der været monteret ICE kan ledninger være klippet flere steder)
Armaturlys/instrumentlys (meget besværligt at komme til at skifte, typisk koster det på værksted 1500 kr at skifte pærer)
Generel funktionalitet
Så skulle du være godt hjulpet.
Har kun været tilfreds med min 2001´er, min fatter ligeledes 1999´er og ikke mindst min svoger 2000´er. Det eneste vi alle har været trætte af er de værksteder der har serviceret bilerne, hold dem i kort snor ALTID. Og check din bil inden og efter et værkstedsbesøg. Har hjulene været af så check om de er spændt efter osv, sørgeligt men desværre nødvendigt med den slags.
Ellers find et ikke autoriseret værksted du har 112 % tillid til.
Og husk at vi er en flok i Alfa Romeo Klub Danmark og Cuoresportivo der altid er klar til at hjælpe.