Olietryk efter olie & filter skift

Motor, motor-styring og komponenter på motor
elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Olietryk efter olie & filter skift

Indlæg af elp » 02 maj, 2006 00:19

Hej Alle - så fik jeg Spideren ud af vinterhiet i sidste uge. I weekenden skiftede jeg så olie og filter - jeg håber, at ham der i sin tid placerede oliefiltret, har fået en langstrakt og pinefuld død [V] .
Sidste år kørte jeg på Valvoline Max 10W-40 (vist semi synt.), men i år har jeg hældt Duckham Q 20W-50 på.
Jeg havde ventet at olietrykket vil stige lidt med den tykkere olie, men hvor jeg havde 4-4,5 kg kold og 0,5-4kg driftvarm har jeg nu 3,5-4kg kold og 1-3,25 kg driftvarm (20 km landevej). Har nogen af jeg oplevet det samme.
PS! Motoren har kørt ca. 15000 km efter hovedreparation.
Erik



Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 02 maj, 2006 16:39

Hej Erik...

Jeg kan kun tilslutte mig din mening ang placering af oliefilter, det en ender altid med oliesvineri. Jeg har skiftet olie et par gange, første gang fra en ukendt olie (hvad der nu var på da jeg købte bilen) til en mobil 10W-40 mineralsk. Trykket ved kold motor og tomgang er omkring 5 bar, faldende til omkring 0,5 bar i tomgang ved varm motor. Over 2500- 3000 rpm er der ved varm motor konstant 4 bar tryk. Jeg ved ikke, om man kan sammenligne målingerne, instrumenterne er nok ikke særlig præcise...

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 02 maj, 2006 18:31

Hej Morten - Foruden oliesvineriet plejer jeg ca. 15 større og mindre sår og rifter på hænder og håndled. Nu hjælper det jo ikke, at det stitter nogle 2-3 cm lange tynde boltender ud af generatoren.
Har nu kørt et par ture frem og tilbage på job (12,5 km). Det virker som om, at olietryk indikatoren ikke kan håndtere den tykke olie, men har nu et nogenlunde konstant tryk over 2500 omd/m på ca. godt 3 kg, men 1,5 kg. i tomgang. Har ikke haft lejlighed til længere ture siden i går.
Hvordan går det med at finde en motor til Bertien?
Erik

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 02 maj, 2006 19:09

Hej Erik...

Jeg jeg må vist ændre lidt i mailopsætningen igen, for jeg købte en brugt motor af Leif Olesen i går. Det var fra hans 1300 Zagato 71' hvor han har lagt en 1750 i. Motoren er renoveret for ca. 5000 km siden og ser ud til at være sund og i orden. Jeg skal bare lige have fat i en kran, så jeg kan komme i gang med at skifte motor. Den skal samtidig lige have en ny kobling, hardyskive og bageste gearkasseophæng. Men, om en måneds tid er der vel ved at være styr på sagerne igen. Jeg glæder mig allerede...

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 02 maj, 2006 19:20

Lige et billede af motoren med donorbilen i baggrunden....

Lidt motorrens og nye gummiflanger i indsugningen og et par detaljer, så er den rigtig lækker...
[file]motor.jpg,46,,[/file]

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 02 maj, 2006 19:30

Hej Morten - sådan en ren og fin Alfa alu motor ser sgu godt ud, lige til "Museum of Modern Art". Gør selv hvad jeg kan for at holde min sådan.
Tillykke med motoren, 5000 km lyder godt, tilkørt men ikke slidt, ren ind- og udvendigt.
Er en '71 motor med "spin off" oliefilter - har jo lidt ny erhvervede erfaringer? Overvejer at finde ud af om "spin off" konsollen kan retro monteres.
Erik

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 02 maj, 2006 20:31

Hej Erik...

Nej, den gamle filterkonsol til filterpatronerne er ikke lige sådan at eftermontere, da blokken er ændret. På den gamle er der en ca. Ø 80 mm "tap", hvor resten af filterkonsollen er monteret. Jeg har desværre ikke et billede. På den "nye" blok er der kun et hul med en bolt i. Kan det bruges til at montere olietermometeret i ?

Men det gamle filter er nu ikke lettere at skifte, jeg kender det fra min egen...

Ja, den ser lækker ud, og med mindre Leif har snydt og renset den, er den rimelig tæt. Bare vent til den får det højglanspolerede topdæksel og aluindsugningshus, nyrengjorte karburatorer og en klat sort maling på de få ståldele...

[file]1.jpg,46,,0[/file]

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 02 maj, 2006 21:53

Hej Morten - ja, jeg så efter at ha' sent spørgsmålet. at der strittede et Framm orage filter ud på den anden side af motoren meget længere fremme. Det er sgu den samme djævel som har fundet på den nye position, klemt inde mellem bundkaret og generatoren, han kunne sikket ikke dy sig! I værkstedsmanualen står, meget uskyldigt, løsn bolten i konsollen og træk filterhuset ud nede fra. Sikkert meget let når man har italienske gorilla arme af nykogt spagetti og fingre som en ferm lommetyv.
Jeg tror den nye motor bare er tæt, der er lidt oliesved fra de sædvanlige steder ved kædedækslet.
Du må nok spørge Leif, om hvor olietrykindikatoren er monteret på den nye motor. Jeg kan ikke lige se hvor på billederne, på min motor sidden den lidt neden for den bagerste karburator, hvor der er ligesom en udbuling på blokken; den blå bolt under udst. manifoldet ser ud til at have siddet der hele tiden.
Erik

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 02 maj, 2006 22:35

Hej Erik...

Indikatoren sidder som du siger, og man kan faktisk se den på det første billede lige under det sidste indsugningsrør... Sådan er det vist på alle 105. Mit problem er termoføleren til olietermometeret, den sidder i den gamle oliefilterkonsol. Jeg skal have fundet en ny placering, derfor tænkte jeg på, at jeg kunne lave en adapter til at montere i hullet med den blå bolt, det ser ud til at være en oliekanal...

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 02 maj, 2006 23:01

Hej Morten - Det er da et godt bud, prøv det og se hvad den indikerer. Er olie temp måler stadndar på en Bertie?
Det med mit olietryk har fået mig til at tænke på at få et bedre manometer. Smiths lavede i sin tid et smart (meget lig de originale i Spideren) dobbelt instrument med olierør til trykmåleren og æterfyldt rør til vandtemp. måleren. Det gav selvsagt præcise målinger. Så kunne det ledige hul i inst. brædtet bruges til en olietemp. måler. Vil dog først rense trykindikatoren.

jensebhansen
Indlæg: 163
Tilmeldt: 29 dec, 2003 02:00
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af jensebhansen » 03 maj, 2006 06:27

Hejsa,

Jeg ved ikke om det allerede er nævnt i jeres lange diskussion angående den håbløse placering af oliefiltret, men jeg vil alligevel nævne at det er muligt, at få en ekstern filteradaptor. Dette betyder i praksis en monteringsflagne med to slanger, der monteres hvor der originale oliefilter normalt sidder, samt en adaptor forbundet til de to slanger og flange til montering af selve oliefiltret. Dette betyder i praksis at oliefiltret kan monteres hvor som helts i motorrummet. Jeg har set det monteret på flere guilietta spidere. Der er sikkert flere producenter at dette system, men Mocal (producere også oliekølere) har gansk sikkert løsningen på jeres problem.

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 03 maj, 2006 18:37

Hej Jens, tak for tippet, har funder Mocal's hjemmeside http://www.thinkauto.com/index.htm og sendt dem en forespørgsel.

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 19 maj, 2006 22:20

Hej Morten - det er længe siden vi har hørt noget om motorskiftet. Er den nye hoppet i og du er ved at køre den til, så du ikke har tid til nettet?
Jeg sendte en mail til Mocal om oliefilteret, har ikke hørt fra dem, men de ikke så lyn hurtige derovre på de tågede øer!

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 19 maj, 2006 23:40

Hej Erik...

Nej nej, I skal da ikke snydes for detaljer, men med 2 små børn er der ikke altid tid til bilen. Jeg har gået lidt og grublet over hvad jeg skulle, og har besluttet mig for at flyttes krumtap, plejlstænger, stemplet og foringer over i den gamle blok for at bevare det originale look. Der er alligevel ændret en del fra 66 til 71 (Oliefilter, benzinpumpeplacering, remskiver, krumtapudluftning, motornummer...). Alt er klar til at løfte motor / transmission ud af damen, jeg skal bare løsne de 3 ophæng og have hjælmen af. Men nu er det jo snart weekend, så mon ikke der sker lidt så...

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 21 maj, 2006 05:15

Hej Morten - Hummm, det lyder besværlig og evt. problemfyldt. Har du talt med nogen som har prøvet noget lignende om det?

Besvar

Tilbage til "Type 105 Motor"