Alfa GT

Kobling, Gearkasse, differential, drivaksler
Besvar
Maack
Indlæg: 2
Tilmeldt: 18 jan, 2010 22:25
Geografisk sted: Danmark

Alfa GT

Indlæg af Maack » 18 jan, 2010 22:28

Har forelsket mig i en Alfa GT. Har endnu ikke haft fornøjelsen af at eje en Alfa - men nu skal det være. Men er stadig en smule fornuftig. Så hvad skal jeg holde øje med, når jeg ser de italienske skønheder nærmere efter?



elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 18 jan, 2010 22:55

Alle service overholdt med stempler i servicehæftet fra AR forhandler eller specialist.
Hvis ikke der er skriftlig dokumentation for skift af tandremme, så skal de/den skiftes, hvis bilen er mere end 3 år/80000 km gammel - gælder både 4 cyl. og 6 cyl. versioner.
Hvis bilen stadig er over 3 år gammel, skal den helst have fået undervognsbeskyttelse inden for sidste 2 år, hvis nyere, så skal den have beskyttelse. Ikke fordi AR er dårligere end andre biler på det punkt, det gælder alle brugte.
Ellers skal du bare nyde skønheden og køreoplevelsen.

Maack
Indlæg: 2
Tilmeldt: 18 jan, 2010 22:25
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Maack » 18 jan, 2010 23:02

Super. Tak for hurtigt svar. Hvordan er GT´en ellers rent mekanisk?

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 19 jan, 2010 01:15

AR GT's karrosserei er bygget på AR 147's platform (forkortet 156 platform) og deler mekanik med 147 og 156. Så det er gennemprøvede karrosseri, motor, gearkasse, undervogn og bremser.
GT 2,0 JTS motor yder 165 HK og findes også i 156 2,0 JTS og er en videreudvikling af AR 2,0 TS motoren. Den motortype kan i enkelte tilfælde have et temmeligt højt olieforbrug (op til 0,5 l pr. 1000 km). Hvis motoren køre mange små ture, kan indsprøjtnings dysserne (som sidder direkte i forbrændingskamrene) kokse til. Det kan afhjælpes ved at hælde et dysserense middel (f.eks. Bell Air) i en tankfuld benzin. Hvis bilen fortrinsvis kører lange ture og lidt frisk, så opstår dette ikke.
GT 3,2 V6 deler motor med 147, 156, 166, GTV og Spider (2003-2006) yder 240 HK. Denne type har ikke dysserne i forbrændingskamrerne, så den er ikke så følsom for korte ture. Den er relativ tung (selv om den er bygget af aluminium), og gør GT 3,2 lidt næsetung. Godt for langture på motorvej, men ikke så sjov og adræt på snorede veje. Det er også noget tørstig, men er en meget robust motor med en himmelsk motorlyd.
GT findes også med 1,9 og 2,4 JTD motorer, men der er kun meget få af dem i DK. Begge stærke og robuste motorer og høj ydelse (150 og 200 HK).
Uanset version, er GT driftsikker biler, som kræver omhyggelig vedligeholdelse, som AR altid har gjort, og kan køre mange år og kilometer. Jeg har selv en 156 2,0 TS fra 1998, som har kørt 203000 km, som kun har fået almindelig vedligeholdelse og service. Den fungerer og kører stadig godt og ser rimelig pæn ud både ind- og udvendig.

Besvar

Tilbage til "Alfa 147 Drivlinje"