Alfa spider 2,0 80-85

Alle emner indenfor Tuning, bl.a. Motor, Undervogn og karrosseri.
Besvar
carsten klitgaard
Indlæg: 1
Tilmeldt: 03 jul, 2007 18:30
Geografisk sted:

Alfa spider 2,0 80-85

Indlæg af carsten klitgaard » 03 jul, 2007 18:45

Hej jeg er ny i slænget.

Har netop solgt min mgb for at se mig om efter en ældre spider. Jeg vil meget gerne høre , hvor hunden ligger begravet i sådan en tingest. Jeg ved ganske meget om MGB men er som sagt begynder i Alfa.Jeg har hørt historier om at man på de ældre alfaer skummede vanger og paneler op,hvilket gjorde det umuligt at rustbeskytte dem. Er det en historie eller er den sand i så fald hvornår stoppede dette. Ellers glæder jeg mig til at i starter med at øse af jeres viden.[?]så jeg kan få den rette spider.



elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 03 jul, 2007 23:16

Hej Carsten og velkommen til.
Den med skummet har jeg ikke hørt om Spider (eller andre serie 105/115 modeller), det var de tidlige AlfaSud som var befængt med skum.
Men du er inde på det rigtige, det er yderst vigtigt at panelerne, ydre, mellem og inder, er helt intakte som på alle åbne biler. Rust alle vegne skal ses meget grundigt efter for tæringer og fupreparationer. Paneler, skærmbunde, bund, vanger, topedoplade osv. osv., vi taler 30+ år gamle biler.
Mekanisk er de robuste, men tjek olieforbrug/spild, toppakning (vand i olie/olie i kølevandet), syncromesher i gearkasse (2. & 3.), at den bliver i gear (især bakgear), kardanled, bagtøj (det siger altid lidt, men der er grænser), opslidt styrehus og revner i vangen under, alle bøsninger i undervogn, fjedre og skåle samt spor efter alvorlige sammenstød.
Du kan købe (næsten) alle reservede til dem, og når de er i orden er det en sjov, hurtig og driftsikker klassisk sportsvogn.
Mellem 80-85 skifter modellerne mellem serie 2 ('70-'82 Kamm tail) og serie 3 ('83-'89 Aurodynamica) men ellers mekanisk stort set identiske, når vi taler Euro modeller. US modeller har Spica mekanisk indsprøjtning fra '69 til først '80erne, derefter Bosch Jet- eller Motonic - foruden betydeligt grimmere kofangere o.lign.
Hvis du køber i udlandet, skal du huske 35 års veteranbil afgift, ca. kr. 16000, og ca. 45000 nyere.
Har selv i min ungdom kørt mange MGB, Spidere er fra 1600cc og op, er betydelig hurtigere, ligger bedre på vejen, bremser bedre og mere konfortable. Især kalechen er meget lettere op/ned og tættere omkring vinduerne.
Held og lykke med jagten.
Har du specifikke spørgsmål, er du velkommen til at sende en PM eller mail, erik@loye.eu

Besvar

Tilbage til "Alfa GTV/Spider Nuova Tuning"