"chipC tuning af 2.0TS?
: 07 dec, 2003 19:53
Har nogen erfaring med tuning af 2.0TS motor i henhold til følgende artikel fra Jyllands Posten:
Elektronisk medvind
Af CARL J. BUUS og MOGENS THERKILDSEN
Vi kalder det populært for "chiptuning". Men det handler mere om at justere en motor ind, så den yder sit bedste på alle områder. På en moderne bil kan det klares med en ekstra elektronikboks, der ændrer på fabrikkens gennemsnitsindstillinger, så det hele arbejder lidt bedre sammen.
Der var engang, da en dygtig mekaniker kunne hente de sidste 10 pct. af bilens potentiale, uden at der var tale om en egentlig tuning. Men derimod om en nøje justering af det bestående, hvor hjertet kunne være en dobbelt Weber karburator eller noget i den retning.
Den tid er forbi - men de samme uudnyttede kræfter ligger dog stadig gemt under motorhjelmen. Nu skal de blot findes med en computers hjælp.
Fabrikkerne går nemlig sjældent "lige til stregen", når de konstruerer motorstyringer. De kniber lidt her og der, udmagrer benzintilførslen og stiller tændingen, så man i gennemsnit får den bedst tænkelige økonomi og den laveste emission. På den måde leveres en hel motorserie med de samme indstillinger, som ikke nødvendigvis er udtryk for, hvad hver enkelt maskine egentlig kan præstere af både kraft og miljøvenlighed, hvis de blev kælet for hver især.
Det er de "skjulte" procenter, man kan gå på jagt efter, også i moderne, elektronikstyrede motorer.
Der er to mål for den form for "tuning": Det vigtigste er at forøge drejningsmomentet og eventuelt at flytte det nedad. Populært sagt - at skaffe et hårdere tråd i pedalerne fra et lavere omdrejningstal. Det andet er at få motoren til at yde sit maksimale, uden at det går ud over økonomi og miljøvenlighed.
Den værdifulde sidegevinst - som dog ikke altid er en selvfølge - er, at bilen efter optimeringen bliver mere komfortabel at køre - eftersom et bredt fordelt drejningsmoment udjævner eventuelle kedelige huller og voldsomme toppe i ydelsen.
Italiensk forsøgskanin
Vi forsøgte os med kuren på en Alfa Romeo 156 2,0 årgang 1998 med 80.000 km på uret. En meget velkørende bil i standardtrim - men også med et turboagtigt afsæt ved 3000 omdr. og en lidt astmatisk opførsel under 3000 omdr. - hvor man ligefrem kan mærke, at bilen får for lidt benzin. Det hul og den top i ydelsen måtte gerne afløses af en mere glidende aflevering af kræfterne og et bedre bundtræk. Da vi ikke ville røre ved standardcomputeren, valgte vi en mild tuning med en SMT6 boks eller Smart Tuner, der kan det hele, uden at man ødelægger den oprindelige opsætning af systemerne.
Vi lod Per Mai, Scantune i Galten ved Århus, der forhandler Smart Tuner boksen, udføre arbejdet. Det kræver dyb indsigt i alle motorens funktioner og det elektroniske system for at justere motoren. Og sidst, men ikke mindst: Et præcist rullefelt med det nødvendige tilbehør af elektronik og skærme.
Med Smart Tuner er der mulighed for at justere tænding og blandingsforhold mellem benzin og luft i tomgang, dellast og fuldlast, at justere on/off funktionen i forhold til gasspjæld, omdrejninger, vacuum og motortemperatur, at justere/kontrollere de elektronisk styrede variable knastaksler og at flytte på omdrejningsbegrænseren. En sjov detalje: Det elektroniske speedometer kan også korrigeres med teknikken, hvis der er fejlvisning.
Stadig original bil
En fordel ved metoden er, at bilens egen computer ikke ændres eller sættes ud af spillet. Smart Tuneren er en slags hjælper for bilens egen motorstyring. I praksis opsnapper boksen signalerne i bilens egen computer, ændrer dem og sender dem videre. Boksen kan bare fjernes igen, hvorpå bilen kører videre i fabrikstrim. Ligesom den kan afmonteres og tages med til den næste bil - dog ikke uden at blive indstillet på ny. Systemet kan monteres på alle benzindrevne biler og kan bruges til at løse
problemer med hakkerier og dårlig effekt eller benzinøkonomi, som ikke umiddelbart kan løses via forhandlerens diagnosestik.
Hele operationen varede tre timer inklusive test af bilen på rullefelt før monteringen, hvor alle værdier blev udskrevet fra skærmene og efter tuningen, hvor sammenligningerne blev foretaget. Al justering af den nye boks foretages, mens bilen kører på rullefeltet.
Monteringen er ret kompliceret, da man går ind i ledningsnettet, der forbinder de elektroniske komponenter og kobler Smart Tuneren ind. Her skal ejere med svage nerver holde sig væk.
Resultatet i Alfaens tilfælde var ganske vellykket. Og svarer til, hvad ejeren tidligere fik ud af at få tænding og Weber-karburatorerne justeret ordentligt ind på sin gamle Alfasud i 80erne.
Mere brugbar kraft
I 156eren blev der fyldt mærkbart mere ydelse i "hullet" under de 3000 omdr. Så nu skal der ikke mere fuld pedal til, for at bilen kommer lidt friskt ud af hullerne ved start fra stilstand. Mere væsentligt: Den er tydeligt mere "blød" at køre i, fordi ydelsen leveres mere lineært og harmonisk. Måleresultater for bilens præstationer viser ikke revolutionerende forskelle - men dog klare forbedringer: Især er accelerationen 70-120 km/t. i femte gear mærkbart kvikkere og overstået på 15,2 sek. - to sekunder hurtigere end før. 0-100 km/t. på otte sek. rent er et halvt sekund bedre end før.
Også en erfaren Alfaekspert mærker forskellen. Vi lod Arne Juel, Alfa Romeo i Hovedgård, prøve bilen: »Der er tydelig forskel fra standardindstillingerne. Bilen trækker klart hårdere i bunden og løber friskere og mere villigt op i omdrejninger end normalt for en toliters 156'er.«
Målt på rullefeltet er motoren faktisk også blevet stærkere - i kurverne på grafikken udtrykt i en forbedring af drejningsmomentet fra 187,6 Nm til 202,7 Nm, endda ved et lavere omdrejningstal. Samtidig er den maksimale effekt steget fra 152,6 til 164,5 hk.
Resultatet blev opnået ved at øge benzintilførslen ved lavere omdrejninger og i øvrigt justere blandingsforhold og tænding ind til det idelle - uden overhovedet at overskride grænserne for emissioner.
Benzinøkonomien ligner foreløbig sig selv - om end vi godt er klar over, at indgrebet vil koste mere, hvis kræfterne bruges tilsvarende meget. Modsat burde bilen ved den sædvanlige normale køreform være optimalt økonomisk, fordi det hele nu passer bedre sammen.
Prisen for den elektroniske opgradering med en SMT6 Smart Tuner boks begynder ved 3300 kr. incl. moms og montering. I Alfaens tilfælde koster kuren 4400 kr.