Mangel på varme i kabine

Elektrisk og elektriske/elektroniske komponenter
Besvar
Egebjerg
Indlæg: 225
Tilmeldt: 10 mar, 2004 08:45
Geografisk sted: Danmark

Mangel på varme i kabine

Indlæg af Egebjerg » 30 okt, 2007 07:43

1985 GTV6

Jeg har det problem, at her om efteråret varmer varmeapparatet ikke under kørsel. Temp-måler ligger på ca. 65-70 grader under kørsel men efter at have holdt stille nogle minutter så stiger temp. indtil termostat slår blæserne igang og den begynder at varme igen.

(Om sommeren holder motoren iøvrigt en rigtig flot temp på de 80 grader ved konstant kørsel og selvfølgelig lidt varmere når der er hedebølge... De to SPAL-blæser på køleren gør dog et fremragende stykke arbejde med at køle motoren igen.)

Jeg har altså ikke deciderede varmeproblemer med motoren andet end den ikke kan afgive varme nok her om efteråret når vi kommer ned på udendørstemp. omkring 10-12 grader og derunder...

Hvad gør man?

Kan det være termostaten i termostathuset?
Er slangen fra bunden af termostathuset og ind i varmeapparatet for dårlig isoleret?
Er der gammel skidt i varmeapparatet der gør at der ikke er "flow" nok i systemet ved kørsel? Jeg mener 65 grader varmet vand burde vel kunne varme lidt i kabinen??



Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 30 okt, 2007 16:08

Havde samme temperaturfænomen på min 146 da termostaten var blevet træt, i sommertiden ingen problemer med at holde teperaturen, men så snart det blev koldt kom den ikke over 65 - 70°C. Tror ikke det er dårlig isolering af slangerne, der skulle løbe så meget vand igennem, at varmetabet herfra er ligegyldigt. Hvad med din vandhane, fungerer den ? Er der gennemløb i varmeapparatet ? Varmeapparatet i min egen 105'er var fyldt med skidt og slam og gummibælgen i vandhanen kvældet op, så den lukkede for gennemstrømningen hele tiden, jeg ved ikke lige hvordan varmeapparatet er opbygget på 116'eren, men du kan da evt tjekke ovennævnte ting.

Egebjerg
Indlæg: 225
Tilmeldt: 10 mar, 2004 08:45
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Egebjerg » 30 okt, 2007 20:42

Hej Morten

Jeg skulle mene at gennemløbet er ok? Den varmer jo egentlig fint nok (af en gammel ital. at være) når bilen holder stille i tomgang og måleren kommer op på de 80 grader...

Hvad hentyder du til med "vandhanen"? Ville da være rart i kombination med 12v at kunne brygge en kop kaffe og lune sig på :oD

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 31 okt, 2007 00:38

I de simple og gamle 105 åbner og lukker man for varmen ved at åbne og lukke for kølevandet gennem varmeapparatet med en hane.
Det er meget almindeligt at varmelegemet i ældre biler bliver fyldt op med gammel slam og partikler fra alu motoren. Derfor kan den varme ved begrænset luftgennemstrømning i varmeapparatet, men ved 180 km/t lufter det lidt mere og luften som kommer gennem varmeapp. når ikke at blive varmet op.
Sæt haveslangen på varmelegemet fraløb og tilløbsslangen bukket væk fra ædle dele, sæt så et ordentligt tryk på haveslangen og se om ikke vandet som komme ud er ulækkert grumset når det kommer ud af tilløbsslangen. Hvis det derimod er helt rent, så har du ret. Så skal du nok bare have en ny termostat.
NB! Mine gamle trans'er varmede udemærket, dengang jeg havde dem.

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 31 okt, 2007 05:36

Erik har sådan set svaret, min "hentydning" med vandhanen var såmænd bare om den kan lukke op for det varme vand eller om den er blokeret evt af en opkvældet pakning eller et kabel, der enten ikke er ordentlig justeret eller knækket. Jeg vile da starte med at skifte termostaten og skylle varmeapparatet igennem. Kan huske en sjov ting fra min gamle 128, nu vi snakker varmeapparat. Den havde en fin metalventil, der var spændt på varmelegemet med en gummipakning. Varmeproduktionen var blevet dårligere og dårligere, men temperaturen på maskinen var ok. Jeg skilte skidtet af, men der var ikke noget at komme efter. Vandhanen fungerede fint og kunne åbne helt, varmelegemet var uden slam og med godt gennemløb, så hvad var der galt ? Ville samle delene igen, men tabte gummipakningen. Da jeg samlede den op igen, kunne jeg se problemet. Gennemstrømningshullet var skrumpet kraftigt efter mange års sammentrykning, hullet i varmelegemet var vel omkring 12 mm i diameter, men pakningens hul var kun omkring 4-5 mm ! Jeg skar diameteren i pakningen op og samlede færdig, og nu skete der virkelig noget. Var faktisk overrasket over en så kraftig varmeeffekt i en italiensk bil.

Besvar

Tilbage til "Type 116 El-system"