Skramlende knastkæde ?

Motor, motor-styring og komponenter på motor
Besvar
Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Skramlende knastkæde ?

Indlæg af Morten » 09 sep, 2005 22:37

Hej...

Nu er jeg stadigvæk rimelig ny i 105-sammenhæng, men jeg synes knastkæden eller kæderne skramler rimeligt meget i denne motor (1300 GTJ 66) Naturligvis er motoren ikke ny, men den har immervæk kun kørt ca 100tkm. Jeg har strammet den øverste kæde med strammeren som anvist i instruktionsbogen, det hjalp lidt. Hvad med den nederste kæde, så vidt jeg kan se, er der ikke nogen mulighed for at stramme den ?. Er det fordi kæderne slides, og kan man skifte kæder uden at skifte tandhjul ? (det er jo normalt ikke nogen god ide).

Eller er jeg bare lidt skadet af de lydløse tandremme, som feks på min 146 boxer ?

Hilsen Morten



Spider Veloce
Indlæg: 23
Tilmeldt: 07 okt, 2003 00:41
Geografisk sted:

Indlæg af Spider Veloce » 10 sep, 2005 03:02

Hej Morten

Min 2000 fra 74 med 164000 km. havde også støj fra kæden; men det kunne justeres væk ( stammes )fik Arne Juel i Tilst til at fikse det.

Thue

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 10 sep, 2005 23:25

Hej Morten - hjælper en justering ikke kan fjederen i strammer mekanismen udskiftes. Man kan undersøge, når den er taget ud, om den er blevet slab, skal være 39 cm lang og noget kortere med 2,5 kg tryk. Der er hver at kontrollere inden man evt. skifter kæder og tandhjul.

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 12 sep, 2005 16:55

Tak for hjælpen...

Jeg må have kigget på kædestrammeren...

Hilsen Morten

uj1212
Indlæg: 11
Tilmeldt: 15 nov, 2003 20:09
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af uj1212 » 18 sep, 2005 02:24

Hej Morten

Den nederste kæde kan ikke strammes. Man køber kæde og begge hjul som et sæt. Jeg tror ikke det er den, der skramler, og den er besværlig at skifte. På mine gamle biler har den kørt flere 100 tus km uden, at man hører noget til den.

Øverste: Prøv at tage ventildækslet af når motoren er varm, så skal den øverste kæde være stram.

Er kæden ikke stram, så løs strammeren og pres den så kæden bliver strammet op. Se samtidig efter, at knastmærkerne passer, altså stil sempel i top, se mærke på remskive, så skal mærket på knasterne være ud for mærket, som er på det tilhørende lejeoverfald.

Læg en klud ned i forkammeret under strammeren, så du ikke kommer til at tabe noget ned i motoren.

Uffe Jensen

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 19 sep, 2005 20:33

Hej Uffe, og tak for dit indlæg.

Hvis det nu er nødvendigt at "hjælpe" strammeren pga. en lidt for slap fjeder, hvor stram skal kæden så være ? Jeg tænker på lidt som en kilerem, skal kunne presses x mm ned melllem dét og dét punkt ?

Hvor er det mest rigtige sted at tjekke kædestramningen ? Jeg tænker på, at det skal vel være når krumtappen "trækker" begge knastaksler. Er det TDC eller hvad ?

Skal motoren være varm eller kold, når kædestramningen tjekkes ? Det rigtigste er vel når den er varm, for der er topstykket "højest"

Hilsen Morten

uj1212
Indlæg: 11
Tilmeldt: 15 nov, 2003 20:09
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af uj1212 » 20 sep, 2005 22:44

Hej igen

Se kæden som en cirkel der skal have den optimale længde.

Derfor: Tryk hårdt ned på kæden (mellem de to knasthjul). Hvis kæden er slap vil du på denne måde stramme kæden op i hele det område, hvor du ikke kan se den, og du vil få en fornemmelse af om kæde strammeren skal reguleres. Det hele kan jo let bevæge sig når du har tændrør ude.

Hvis du gør det med varm motor som jeg skrev og som selv er inde på,skal kæden føles stram, og du ikke kunne trykke mere ned det som jeg vil kalde naturlig "fjedring".

Jeg kan ikke give et mål for kold motor, men kæden mellem de knasthjul skal selvfølgelig ikke føles stram på samme måde, så hvis dit temprement er til kold motor så start der.


Uffe

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 21 sep, 2005 17:26

Tak uffe, jeg vil forsøge mig her i weekenden...

Hilsen Morten

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 23 sep, 2005 23:33

Så har jeg fået styr på kædeskramlen...

Da jeg fik taget ventildækslet af og fik vrikket kæden mellem indsugnings- og udstødningsknasten, viste det sig, at den kunne give sige +/- 15 mm. Jeg løsnede strammeren, men der skete ikke noget, jeg tror fjederen er knækket. Jeg pressede strammeren ud med en stang, således kæden nu kan give sig +/- 5 mm, og væk er kædeskramlen. Jeg tjekkede tilsidst timingen, og både markeringen på indsugningsknast, udstødningsknast og remskive passer fuldstændigt præcist overfor hinanden Man kan selvfølgelig stadig høre kæden, men det er vel normalt. Forøvrigt er det en fryd at se knastakslerne, der trods alt er 39 år gamle og har kørt 100 Tkm. De er fuldstændig som nye, ikke en eneste antydning af slid eller mærker af nogen art. Det er vel hvad man kalder kvalitet ?

Hilsen Morten

uj1212
Indlæg: 11
Tilmeldt: 15 nov, 2003 20:09
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af uj1212 » 24 sep, 2005 00:44

Hej Morten

Ja det var jo lidt af en omvej, men godt det virkede, og du ved selvfølgelig, at den korrekte måde at justere kæden på (når strammeren er OK)er at lade motoren gå i ABSOLUT JÆVN tomgang, slække strammeren et kort øjeblik og stramme den til igen.
Så er der serveret 50-100 tus nye km uden bekymringer. Enig det er anderledes kvalitet end de s tandremme vi andre frygter, når vi går lidt til stålet. (Godt jeg beholdte min Bertone)

Uffe

Besvar

Tilbage til "Type 105 Motor"